Varer og tjenesteydelser under tærskelværdierne

Hvis en kontrakt har en værdi, der ligger under tærskelværdierne kan man benytte sig af Udbudslovens mere fleksible regler i Udbudslovens afsnit IV eller V. Hvor fleksibel udbudsproceduren kan være afhænger af, om der er klar grænseoverskridende interesse.

En kontrakt har klar grænseoverskridende interesse, hvis en økonomisk aktør i en anden EU-medlemsstat kan have en reel interesse i at byde på en kontrakt.

Det er op til ordregivers konkrete vurdering om en kontrakt har klar grænseoverskridende interesse, men i forbindelse med vurderingen skal der lægges vægt på flg. elementer:

  • Kontraktens genstand (sprogkrav), fx kræver ydelsen at der tales dansk?
  • Kontraktens værdi?
  • Branchesædvaner. Få indenlandske aktører. Normalt med udenlandske bud?
  • Hvor skal kontraktens udføres. Tæt på grænser, fx København.
  • Kontraktens varighed? Jo længere jo større sandsynlighed for grænseoverskridende interesse.

Der foretages en samlet vurdering af ovenstående forhold (andre relevante forhold kan også have betydning) for at finde ud af, om der foreligger klar grænseoverskridende interesse. Vurderingen skal indeholde overvejelser omkring de relevante forhold og skal indeholde en konklusion, der beskriver den samlede vurdering af om der er grænseoverskridende interesse eller ej.

Det er Dansk Servicerådgivnings anbefaling at udarbejde et skriftligt notat, der tager stilling til, hvorvidt der er grænseoverskridende interesse eller ej.

Såfremt det konkluderes, at der ikke er klar grænseoverskridende interesse og kontraktværdien er lavere end tærskelværdierne, kan der indhentes tilbud på markedsmæssige vilkår efter Udbudslovens afsnit V.

Kontakt Dansk Servicerådgivning
Du er meget velkommen til at kontakte Dansk Servicerådgivning, hvis du ønsker en uforpligtende drøftelse omkring nationalt udbud af en given tjenesteydelse eller vare.

Ring til Claus Corfixen på telefon 66 13 33 31 og aftal et uforpligtende møde eller brug vores kontaktformular.